Ottos geografi noter til HF
Global opvarmning
Global opvarmning og klimaforandringer

Energiforbrug, CO2 og klimapolitik

Energiforbruget

Beskriv og kommenter hvad du kan læse ud af figur t.h.
  • Hvilke energikilder var dominerende indtil slutningen af 1800-tallet ?
  • Hvilken energikilde vinder herefter frem ..?
  • Hvornår og hvorfor eksploderer det samlede energiforbrug..?
  • Hvilken energikilde er dominerende efter 1960 ..?
Hvad tror du er forklaringen på den voldsomme stigning i energiforbruget efter ca. 1950 ?
Figur 3: Globale energiforbrug fordelt på energikilder.
BEMÆRK: i 2017 udgør vedvarende energikilder (sol, vind, vandkraft og andre uspecificerede) kun 4.0 % af verdens samlede energiforbrug!
Kilde: ourworldindata.org
Flere data om energiforbruget

Energipriser

  • Prøv om du kan forklare nogle af de prisudsving der har været på oliepriserne i de sidste 50-60 år – se figur 23
  • Hvad er henholdsvis fordelen og ulempen ved høje oliepriser?
  • Brug nedenstående model til at forklare hvorfor energiressourcerne er en dynamisk størrelse ...
  • Hvad betyder de svingende oliepriser for udnyttelsen af de kendte energiressourcer ..?
Figur 3: ressource-model

Figur 3: Oliepriser US $ pr tønde råolie

kilde: https://ourworldindata.org/grapher/crude-oil-prices

Økonomisk udv. og energiforbrug

En simpel model:
Sammenhænge mellem befolkning og ressourceforbrug
Figur 5: Hvad bestemmer ressourceforbruget og miljøpåvirkningen
Samfundets ressourceforbrug ( f.eks. af fossile brændsler) og miljøpåvirkning ( f.eks. udledning af CO2 m.m.) afhænger af en række forhold:
  1. Befolkningens størrelse
  2. Teknologien til at udnytte resourcerne
  3. Den økonomisk vækst ( dvs. hvor meget at produktion og forbrug stiger fra år til år)
  4. Hvilken miljø- og klimapolitik man fører, og (vil nogle mene)
  5. Den enkeltes individuelle livsstil ...

Korrelationsdiagram

Hvilken sammenhæng (korrelation) er der mellem økonomisk velstand (BNP pr indb.) figur 6 og energiforbrug pr indb. figur 7?

Hvordan kan denne sammenhæng illustreres i et diagram?

Bruttonationalproduktet (BNP - eng GNP) for verdens lande
Energiforbrug pr indbygger

Co2 udledning - udvalgte lande

co2-udledning-ton
CO2-udledning i 1000 ton for udvalgte lande /regioner.

Den samlede CO2 udledning vil afspejle antal indbyggere + den økonomiske vækst / materielle velstand. Væksten i Kina er fra 1970 til år 2000 primært et resultat af at befolkningen vokser fra 818 mio. i 1970 til 1.263 mio. indb. i år 2000.. Væksten efter år 2000 skyldes primært den stigende økonomiske vækst i Kina.

co2-udledning-pr-indbygger
Figur 6: co2-udledning-pr-indbygger

Bemærk udvikling i h.h.v. USA og Danmarks CO2 udledninger. Forskellen kan bl.a. forklares med den danske Klima- og energipolitik som ikke findes tilsvarende i USA.

Danmarks energiforbrug og energisammensætning 1974-2014
Vindmøller et sted i Danmark - kommenter billedet ...! (kilde)

Klimapolitik - Hvad kan vi gøre ...?

CO2-reduktioner

  1. Afvikle brug af fossile brændsler -> indføre vedvarende energikilder (sol, vind, vand)
  2. Energibesparelser v.hja. øget energieffektivitet (isolation af huse, energimærkning af forbrugsvarer m.v.)
  3. Afgifter - affærdsregulerende energi- og CO2 afgifter på vores energiforbrug (el, varme, transport, forbrugsvarer m.v.)
  4. Fremme kollektiv trafik > privatbilisme
  5. Udvikling af en cirkulær økonomi - genbrug af ressourcer
  6. Forbrugsbegrænsninger / rationeringer, påbud / forbud i f.h.t. bilkørsel, flyrejser, kødforbrug m.v.
  7. 0-vækst samfundet .... "grøn-vækst"....?

Geoengineering

Teknikker som på forskellig vis søger at manipulere klimasystemet og dermed reducere den globale opvarmning.
  1. Plante træer -> øget fotosyntese
  2. Tilføre aresoler til atmosfæren (øget albedo-effekt)
  3. Solfangere (store sejl el. skærme) i rummet som reflekterer sollyset
  4. Gøde planktonproduktionen i oceanerne -> øget fotosyntese
  5. Trække Co2 ud af atmosfæren ... CCS-teknologi (Carbon, Capture & Storage).
  6. ...

Tilpasning

Temperaturene må - uanset øvrige tiltag, forventes at stige i det 21. årh. Det er derfor nødvendigt at vi tilpasser os de nye klimatiske betingelser - altså prøver at afbøde konsekvenserne af den globale opvarmning.
  1. Udbygge kloaksystemmer (skybrudssikring)
  2. Bygge diger langs kysterne (stormflodssikring)
  3. Udvikling af nye afgrøder (CRISPR)og teknologier i landbruget.
  4. Bedre planlægning af byggeri i lavtliggende områder.
  5. ...

Klimapolitik...

Find 5 forslag til hvad en miljø - og klimavenlig regering kunne gøre for at nedbringe vores udslip af drivhusgasser?

Hva' ka' du gøre ...

Find 5 forslag til hvad du selv kan gøre for at nedbringe dit eget udslip af drivhusgasser?
 
  Find inspiration her

Vurdering ...

Hvilke forslag tror I er mest effektive ..?

Hvilke af jeres forslag er realistiske ..?

Hvilke ville du selv finde acceptable ..?

Klimakrisen: en politisk, personlig og moralsk udfordring!

Klimaforandringer i fortid, nutid og fremtid og hvor ligger ansvaret - hvad skal / kan / bør der gøres ..?
Klimastrejke Greta.jpg

Opgaver og bilag

Opgave 1-3 | Opgave 1-3 |

Co2 udslip i mio. ton

CO2 udslip i mio. tons årligt

Klik CHART for at se CO2 udslip for udvalgte lande som kurvediagram over tid. Placer din cursor på figuren og se de nøjagtige tal for samlet CO2 udlening i ton / år for de enkelte lande.

Kilde: ourworldindata.org

Co2 udslip i ton pr. indb.

CO2 udslip tons pr indb / år

Klik CHART for at se CO2 udslip pr indb. for udvalgte lande som kurvediagram over tid.

Kilde: ourworldindata.org

Bilag til Danmarks udledning af drivhusgasser og energiforbrug

Kilde: Danmarks Statistik for yderligere forklaring.
Supplerende artikel: www.dr.dk/nyheder/viden/klima
FIGUR 1: Danmarks BNP og udledning af DRIVHUSGASSER 1990-2018.
Bemærk udledningen af drivhusgasser opgøres på to forskellige måder.
Se forklaring på Danmarks Statistik
FIGUR 2: Udslip af DRIVHUSGASSER fra forskellige aktiviteter i Danmark.
FIGUR 3: Udslip af DRIVHUSGASSER fra de enkelte europæiske lande i år 2000 og 2017
FIGUR 4: Danmarks energiforbrug 1990-2018
I perioden fra 1990 til 2007 steg energiforbruget fra 910 PJ til 1.423 PJ.
Herefter er det faldet igen og i 2018 var det 1.258 PJ.
FIGUR 5: Vedvarende energikilder i Danmark 1995-2018
FIGUR 6: Danmarks energiproduktion fordelt på kilder