Ottos geografi noter til HF
Erhvervsgeo.
Landbrug og fødevarer - globale udfordringer

Det globale fødevareproblem

Opgave: Komparativ fødevareanalyse

OPGAVEN og vejledning.
I opgaven anvendes følgende tabel:
Opgave 1 - Komparativ fødevareanalyse
Opgaven består af tre dele:

  1. Indsæt data i tabellen - data findes på de link som ligger under hver emne i tabellen. Husk at afrunde data - så tabellen er lettere at læse.
    Inddrag tillige data for de to lande du arbejdede med i demografiopgaven ( opg 6)
    Denne del af opgaven skal være færdig i uge 18 - senest fredag d. 1. maj.
  2. Dernæst skal du kunne læse og anvende dine data .

    Om at læse og anvende data:

    Du skal gerne kunne bruge data til følgende:
    1. BNP pr indb. :
      er det et lav- , mellem, eller højindkomst land?
    2. % beskæftiget i landbrug:
      Er det et landbrugs-, industri- eller servicesamfund?
    3. Opdyrket areal pr indb.:
      er der et relativt (dvs i forhold til de andre lande) stort eller lille befolkningspres på jorden?
    4. Høstudbytte pr ha.:
      er arealproduktiviteten steget eller faldet i perioden?
      Er det en reletiv høj eller lav arealproduktivitet i det pågældende land
    5. Kvælstofforbrug pr. ha.:
      Er forbruget steget eller faldet i perioden?
      Er forbruget (relativt) stort eller lille?
    6. Gennemsnitlig levealder:
      er den gennemsnitlige levealder relativ høj eller lav?
    7. Kval. forbrug pr indb pr dag:
      Er der sket en væsentlig ændring i perioden?
      Er kcal. forbruget for stort eller lille i forhold til normalen ( 30 kcal . pr kg kropsvægt)
      F.eks 70 kg * 30 kcal = 2.100 kcal pr dag)
    8. Sukker + fedt i % af kosten:
      Er mængden af sukker + fedt steget eller faldet? Hvordan ligger det i forhold til anbefalet mængde ( 10% sukker + 10% fedt)
    9. % med diabetes:
      relativt højt eller lavt?
    10. Kød og grøntsager som % af kosten:
      Er der sket ændringer i kostsammensætningen i perioden?
      Er det overvejende en animalsk eller vegetabilsk baseret kost?
    11. Hvilke ernæringsproblem er dominerende?
      Er befolkningen præget at overvægt eller underernæring af børn?
  3. Endelig skal du prøve at finde sammenhænge (korrelation) mellem data
    • Dels for det enkelte land - er der nogle data som kan forklare andre ?
    • Dels mellem landene - hvilke tydelige forskelle er der mht fødevareproduktion og kostsammensætning?
    Opgavens 2. og 3. del laves færdig i uge 19 - og besvarelser afleveres individuelt på Lectio
Mulige hypoteser til opgaven

OPGAVEN og vejledning

Det globale fødevareproblem

paradokset - sult og fedme
Ét af verdens paradokser - sult og fedme

Diskuter hvad forskellen er på begreberne:

  • Fejlernæring og underernæring..?
  • Hvordan tror du man måler / registrerer det ene og det andet?
  • Hvad kan konsekvenserne være af h.h.v.
    Fejlernæring og underernæring..?

% voksne med fedme

Underernæring % børn under 5 år

FIGUR 1: De emner og sammenhænge som indgår i undervisningsforløbet

Underernæring og fedme

FIGUR 2: Andel i % af underernærede mennesker i udvalgte lande
I hvilke landegrupper ( høj-, mellem- eller lavindkomst) er antallet af underernærede størst?
FIGUR 3: Fedme blandt voksne i %
I hvilke landegrupper ( høj-, mellem- eller lavindkomst) er antallet af overvægtige størst?

Levealder og Kcal. forbrug

Figur 4: Forventet gennemsnitlig levealder
Figur 5: Gennemsnitlig kalorie forbrug pr indbygger pr. dag

Befolkning og landbrugsjord

Befolkningsvæksten

Efter 1950 oplevede man en eksplosion i befolkningstallet specielt i udviklingslandene (Asien og senere Afrika)

Kilde / fuldstørrelse

FIGUR 6:Verdens befolkningens udvikling 1820-2019
Se Befolkningstilvækst i % for enkelte lande

Hvordan skaffer vi mad til flere og flere mennesker på den samme jord/ areal?

Forklar hvorfor verdens befolkningen er vokset så voldsomt siden 1950'erne?
Se evt. den demografisk transitionsmodel

Landbrugsjord i ha. pr. indb.

FIGUR 7:Opdyrket landbrugsareal pr. indbygger 1961-2015, udvalgte lande
FIGUR 7.1: Verdens landbrugsareal (cropland) pr indbygger 1960-2008

Se figur 4 i teksten

FIGUR 7.2: Opdyrket areal pr indbygger 1960-2014

FIGUR 8:Fire forskellige måder at anvende landbrugsjorden på

Hvor tror du presset på landbrugsjorden er størst og hvor er det mindst?

Beskriv udviklingen i landbrugsareal pr indbygger
Find 2-3 forklaringer på udviklingen ..?
I hvilke regioner / lande er befolkningspresset på jorden størst?


Arealanvendelsen

Arealanvendelsen

Landbrug og fødevareproduktion - forudsætter landbrugsjord. Landbrugsjorden er en begrænset ressource - som figuren her viser:
arealanvendelse-globalt
FIGUR 9: Arealanvendelsen globalt - bemærk landbrugsarealet anvendelse til h.h.v. græsning/ husdyr og afgrøder (menneskeføde)
Overvej hvordan det vil være muligt at udvide de opdyrkede arealer ..?

Hvorfor kan man ikke bare inddrage alt græsningsland til produktion af afgrøder (menneskeføde) ?
FIGUR 9.1: Jorden - landjorden og landbrugsarealets anvendelse - En forenkling af ovenstående figur
Afbrænding af regnskoven i Amazonas

Kornudbytte og gødningsforbrug

Kornudbytte (hvede) i kg/ha.

FIGUR 10:Arealproduktivitet for hvede 1961-2014 - udvalgte lande.
Se som verdenskort - fuld skærm Beskriv udviklingen i arealproduktiviteten for Danmark, Kina, USA og Uganda

Kornudbytte for forskellige afgrøder i ton/ha.

FIGUR 12: Kornudbytte (ton / hektar) for forskellige afgrøder

Fuld skærm

Hvilke afgrøder giver det største arealudbytte?
Hvilke afgrøder tror du er mest brugte i henholdsvis de rige og de fattige lande?
cassava-maniok en rodfrugt a la kartoflen - indeholder stivelse og anvendes bl.a. til at lave mel / grød af.
FIGUR 13: Kornudbytte i relation til høstudbytte (korrelationsdiagram)

fuld skærm

Hvad er det som figuren her dokumenterer ?


Den Grønne Revolution

Landbrug som input - output model
Traditionelt kontra moderne landbrug
Bæredygtighed og effektivitet i det traditionelle og det moderne landbrug...
Dok om Grønne Revolution 10 min.

Den Grønne Revolution startede i 1960'erne .

  • Baggrund: fattigdom truede den sociale politiske stabilitet i udviklingslandene

  • Strategi: øget fødevareproduktion -> øget indtjening til bønderne -> politisk stabilitet
  • Midler:
    • Nye højtydende kornsorter
      dværghvede, dværgris (mirakelrisen IR8)
    • Kunstgødning og pesticider
    • Kunstvanding
<=> moderne industrielle produktionsmetoder,
men med fokus på den produktionsfaktor som var en begrænsende faktor , nemlig jorden.

Arbejdskraftbesparende teknologier ( maskiner / mekanisering) ikke så vigtigt i lande med stor befolkningstilvækst.

Succes i Asien - fiasko i Afrika

Den Grønne Revolution blev en succes i Asien og dele af Latinamerika (Mexico) , men slog aldrig igennem i Afrika. Se figur 14-16 nedenfor ->

Prøv at forklare ud fra figur 14 hvorfor Den Grønne Revolution blev gennemført i Asien men ikke i Afrika

Andre problemerne i Afrika:

  • Unge stater - svag udviklet administrativ, økonomisk og fysisk infrastruktur
  • Bønder uden ejendomsret til jorden <=> ingen kreditmulighed <=> ingen penge til at investere i gødning, pesticider og såsæd
  • Ingen tradition for husdyr (kvæg / køer) i tropisk Afrka (Tsetse-fluen)<=> ingen naturgødning
  • Små familiebrug - ingen mekanisering =>
  • Arbejdsintensivt + lav produktivitet
    <=> subsistenslandbrug (selvforsyning)

Potentialer..

høstudbytte i forhold til potentialer
FIGUR 14: Høstudbytte i forhold til potentialer

Hvilke regioner har henholdsvis den bedste og den dårligste udnyttelse af deres potentialer ( produktionsmuligheder) ? Prøv at give nogle forklaringer på hvorfor det mon er sådan?

Globale fødevareproduktion 1960-2014

kornproduktion-1960-2014
FIGUR 15: Kornproduktionen 1960-2014 i mio. ton, i udvalgte regioner
Siden 1960 er verdens samlede kornproduktion vokset med 400 % !

Alene i Kina er kornproduktionen femdoblet siden 1960, mens stigningen har været mindst i Afrika i samme periode.

Hvorfor er det ikke i sig selv overraskende at kornproduktionen er størst i Kina?

Se her....

Kinas befolkning er fordoblet i perioden <=> øget landbrugsproduktion
Hertil kommer at man har anvendt den Grønne Revolutions produktionsmetoder
korn-udbytte-kg-hektar.jpg
FIGUR 16: Kornudbytte kg/hektar udvalgte regioner
Kornudbytte pr hektar (=arealproduktiviteten) er mangedoblet i flere regioner, men i Afrika syd for Sahara , er arealproduktiviten fortsat meget lav.

Dette forklarer til dels hvorfor kontinentet fortsat har vanskeligt ved at brødføde sin hastigt voksende befolkning.

Hvorfor har Afrika ikke øget arealproduktiviteten?

Se svaret ..

Endnu i 1960-70'erne var befolkningspresset på jorden lavt i Afrika ( se fig. 12)

Manglende støtte fra regeringerne til almindelige bønder <=> ingen investeringer i landbruget.

<=> Ingen Grøn Revolution i Afrika

Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha
FIGUR 17: Gødningsforbrug 2001-2014 kg /ha i udvalgte regioner
Hvilken forklaringer kan der være på forskellen i gødningsforbruget ?

Se svaret ..

I de områder hvor befolkningspresset på jorden er størst (= jorden er den begrænsende ressource / produktionsfaktor) har nødvendigheden af at anvende gødning været størst

Landbrugstyper & arealudnyttelse

afrika-landbrug.JPG
Et sted i Afrika
  • Arbejdsintensivt = arbejdskraften vigtigste produktionsfaktor

  • <=> små familiedrevne landbrug = små jordlodder pr landbrug (< én hektar)
  • Lille befolkningspres på jorden 0,22 ha /indb
  • Lav arbejdsproduktivitet

  • Lav arealproduktivitet
    1.452 kg/ha.
  • Selvforsyning / subsistenslandbrug
dansk-landbrug.JPG
Dansk landbrug
  • Kapitalintensivt <=> investeringer i maskiner og hjælpemidler vigtigste produktionsfaktor
  • Lille befolkningspres på jorden 0,43 ha /indb
  • Store brug > 60 hektar
  • Høj arbejdsproduktivitet
  • Høj arealproduktivitet
    6.752 kg/ha.
  • Markedsporienteret - foderstoffer til dyr
rismarker-kina.jpg
Rismarker - terrasselandbrug i sydlige Kina
  • Arbejdsintensivt
  • Højt befolkningspres på jorden 0,07 ha./indb =>
  • Arealintensivt = maksimalt udbytte af hver m2
  • Høj arealproduktivitet
    5.886 kg/ha.
  • Lav arbejdsproduktivitet
  • Selvforsyning + markedsorienteret
kornhøst-usa
Kornhøst i USA
  • Kapitalintensivt
  • Lille befolkningspres
    0,48 ha./indb
  • Arealekstensivt (store arealer)
  • Høj arbejdsproduktivitet
  • Høj arealproduktivitet
    7.638 kg/ha
  • Markedsporienteret - foderstoffer til dyr
fire billeder

Kød, jord og foder

Verdens kødforbrug

Figur 11: Udviklingen i kødproduktionen i udvalgte lande / regioner 1961-2009 (mio. tons) kilde
Verdens samlede kødproduktion er næsten firedoblet fra 78 mio. t. i 1963 til 308 mio. t. i 2013.

I samme periode er verdensbefolknigen vokset fra ca. 3 mia. til mere end 7 mia. mennesker.

Kødforbruget afspejler direkte indkomstniveauet / levestandarden i de enkelte lande.

Verdens kødforbrug i kcal/dag/person 2011 og udvikling siden 1960
kilde:www.nationalgeographic.com/foodfeatures/meat/

Landbrugsjord og husdyrfoder

De animalske fødevarer har et højt indhold af proteiner (og aminosyrer) og fedt, men er ressourcekrævende at producere.

Den animalske fødevareproduktion lægger beslag på store naturressourcer (jord og vand) og har tillige konsekvenser for miljø og klima.

Ca. 38 % af jordens landarealer er klassificeret som landbrugsarealer (Kilde). Landbrugsarelerne deles i tre kategorier;

  • Opdyrkelig jord ( 28 % af landbrugsarealet)
  • Permanente afgrøder - dvs. frugttræer, vinstokke, kakao, kaffe, te, gummitræer m.v. ( 3 % af landbrugsarealet)
  • Permanente enge og græsgange ( 69% af landbrugsarealet)
Hertil kommer at store dele af den opdyrkede jord anvendes til at producere foder til husdyrene.
I Danmark er det ca. 80 % af kornet som anvendes til foder.

Korn og foder

Mere end en 1/3 del af verdens kornproduktion anvendes til dyrefoder.

Anvendelse af korn til føde, foder og andet
Anvendelse af verdens samlede kornproduktion 2016, til h.h.v. føde, fodder og industriel brug. Kilde

Landbrugsjord og fødevareproduktion

Energitabet fra korn -> kød

Opfordring af husdyr forbruger mere energi i form af vegetabilsk foder (Kcal) end der ender på vores tallerken i form af animalske fødevarer.

Almindeligvis siger man at der skal anvendes 6-7 vegetabilske Kcal. for at producere én animalsk Kcal. Men der er stor forskel på energitabet for forskellige animalske produkter.

Generelt siger man at der skal
2 Kg korn til at producere ét kilo kylling,
4 kilo korn til ét kilo svinekød og hele
7 kilo korn til ét kilo oksekød.

Man taler om begrebet "konverteringseffektivitet for husdyr", som betyder hvor stor en del ( i %) af de Kcal og proteiner som husdyrene indtager som omsættes til animalsk menneskeføde.

Konvertering (omdannelse) af vegetabilske Kcal og proteiner ( i foder) til animalske fødevarer
kilde
Det generelle billede er dog tydeligt; Mejeriprodukter giver den største konverteringsrate (udnyttelsesgrad) af de Kcal. og proteiner som malkekøerne har indtaget.

Herefter følger æg, kyllinger og svinekød.
Det største tab af energi og protein finder vi ved fremstilling af oksekød, hvor kun 3-5 % af den mængde Kcal. og proteiner som kødkvæget har spist ender på vores tallerken.

Udover forbruget af landbrugsjord og korn kan føjes ressourceforbruget af vand og de miljømæssige konsekvenser af husdyrproduktionen:

  • udledning af næringsstoffer til vandmiljøet,
  • drivhusgasser (methan og CO2)
  • skovfældning til græsning / foderproduktion <=> mindre biodiversitet

Ressourceforbrug ved kødproduktion

(kilde)

Arealanvendelse

Arealanvendelse til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Arealanvendelse til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, mejeriprodukter, svinekød, fjerkræ og æg. (1500 square foot = 150 m2)

Foderforbrug

Kcal. forbrug (1.000) til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Kcal. forbrug (1.000) til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter. (1 Gallon = 3,8 l)

Vandforbrug

Vandforbrug (gallons) til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Vandforbrug (gallons) til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, mejeriprodukter, fjerkræ og æg .

Drivhusgasser

Co2 udledning i kg til produktion af oksekød, mælkeprod.,  svindekød, fjerkræ og æg
Co2 udledning i kg til produktion af 1.000 Kcal. oksekød, svinekød, mejeriprodukter, fjerkræ og æg .

Kostsammensætning: Vegetabilsk - animalsk

Forbrug af grøntsager i kg. pr. indb. pr år 2013
Forbrug af kød i kg. pr. indb. pr år 2013

Kost, ressourcer og kultur

Fødevareforbruget er meget forskelligt rundt om i verden. Det er ikke mindst tydeligt i mængden af Kcal indtages men også i kostsammensætningen og i særdeleshed i forbruget af kød.

Kødforbruget afspejler ikke mindst forbrugernes økonomiske ressourcer.
Verdens samlede kødforbrug er stigende dels pga. befolkningstilvæksten og dels p.g.a. en voksende urbanisering og en voksende middelstand i en række vækstøkonomier - ikke mindst i Asien og herunder Kina.

kostsammensætning- verdens gennemsnit cal. pr indb

Figur 10: Kostsammensætning i verden - Kcal pr indb.

Kostsammensætning

Kultur og kødforbrug

Hvilket typer af kød der spises afhænger dels af økonomien og dels af traditioner , kultur og religiøse dogmer.

Muslimerne må ikke spise svinekød og
hinduerne i Indien bør ligeledes undgår kød men spiser dog fjerkræ.
I Kina er svinekød særligt populært hvilket også gælder i Europa og Rusland.
I USA fortrækker man oksekød og kyllinger.
I Afrikanske lande er kødforbruget meget lille og består hovedsageligt at fåre- og gedekød. Beskriv ernæringssituationen og kostsammensætningen i udvalgte lande - f.eks USA, Indien, Somalia og Kina?

Undersøg - dels ved hjælp af ovenstående diagrammer hvilken former for kød der er mest populært i de fire lande.

Overvej om der er nogen korrelation mellem landbrugsareal pr indbygger og kostsammensætningen - herunder sammensætningen af den animalske kost?

Forbrug af vand til fremstilling af en burger

Kost: ansvar, etik og identitet

Fødevareforbrug og etik og moral
Fødevareproduktion og forbrug er i dag blevet koblet til en lang række globale problemstillinger og vores madforbrug er dermed blevt et politisk spørgsmål og et spørgsmål om etik og moral og dermed personlig identitet

Politisering af vores mad

Politisering af kosten

Spørgsmålet om hvad vi spiser er blevet et emne som er dybt politiseret; altså genstand for forskellige politiske holdninger, moralske og etiske værdier.

For mange forbrugere i den vestlige verden er kostsammensætningen blevet en indikator på personlig livsstil og eget ansvar for den personlige sundhed. Kosten ses her som en vigtig årsag til en lang række 'livsstilssygdomme' som fedme, diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft m.v.

Fra starten af 00'erne blev amerikanernes kostsammensætning en del af en ny kulturkrig mellem den almindelige amerikaner som spiser Hamburgere og fastfood, og en progressiv liberal elite som sværger til lokalt producerede, økologiske råvarer og hjemmelavet sund mad. Samme bevægelser kendes fra Europa med Jamie Oliver og Claus Meyer og Nyt Nordisk Køkken i Danmark.

What the Health (virker ikke i Internet Explorer)

Food Inc. (trailer)

Det politiske budskab i debatten er at en animalsk baseret kost ikke er bæredygtig; det er ikke bare spild af ressourcer i form af jord, vand og næringsstoffer, men indbærer tillige mishandling af husdyrene i opstaldning, anvendelse af vækstfremmende hormoner, transport og slagtning.

Hertil kommer de miljøpåvirkninger som husdyrholdet har i form af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, skovfældning og formindsket biodiversitet. Endelig kritiseres husdyrproduktionens bidrag til udledningen af drivhusgasser ikke mindst i form af methan.

Fødevarer og miljø

"Cowspiracy"

For nogle er kostsammensætningen ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men ses som et større og meget omfattende miljømæssigt spørgsmål, hvor landbruget og fødevareindustrien fremstilles som den største miljømæssige trussel på jorden. Det er ikke mindst husdyrproduktionen og dens biprodukter som ses som den største trussel mod vores natur og miljø.

I dokumentarfilmen Cowspiracy fremstilles landbruget og ikke mindst husdyrholdet, som den mest destruktive industri på jorden og som årsag til global opvarmning, skovfældning i Amazons, tørke m.v.

Personlig livsstil er således ikke længere kun et spørgsmål om egen sundhed og velvære, men tillige et middel til at 'frelse verden'!

Budskabet er klart:
Kun en vegetar er en sand miljøforekæmper!

Dokumentarfilmen lider dog under fejlagtige data, som når husdyrproduktionen gøres ansvarlig for 51 % af det menneskelige udslip af drivhusgasser. Det rigtige tal er 15 %. (Kilde)

Cowspiracy-Infographic

Kommentar til Cowspiracy

Alternativet

Husdyr som livsgrundlag

landområder-egnet-til-kornproduktion
Landområder egnet til kornproduktion. De grå områder omfatter bl.a. græsningsarealer som alene kan udnyttes af husdyr. Sammenlign med kortet her

Naturlige græsningsarealer som i dag anvendes til kvæg, får og geder kan næppe anvendes til kornproduktion, på grund af klimatiske forhold, en næringsfattig jord eller terrænforholdene.

Derimod kan hovdyrene udnytte den sparsomme naturlige vegetation til produktion af værdifulde næringsrige animalske fødevarer (mælk og kød).

Samtidigt danner husdyrholdet livsgrundlaget for millioner af mennesker ikke mindst i udviklingslandene.

Produktion og efterspørgsel efter animalske fødevarer forventes at stige voldsomt i de næste årtier. Årsagen hertil er demografisk og økonomisk.

Verdensbefolkningen forventes at vokse fra de nuværende 7.2 mia (2014) til 9.7 mia. mennesker i 2050. En stigende del vil bor i storbyer og med en fortsat økonomisk vækst i Asien og ikke mindst Kina vil efterspørgsel efter animalske fødevarer fortsætte med at stige.

Landbruget som økosystem

Landbrugets udvikling over tid kan beskrives som udviklingen af forskellige økosystemer, hvor mennesket indgreb i naturen bliver stadig mere omfattende.

Det naturlige økosystem

I tidlig stenalder har mennesket levet som jægere - og samlere og dermed været en del af et naturligt økosystem. Mennesket indgreb i naturen har været stort set lig 0, men fødegrundlaget har samtidigt været meget begrænset.

Det manipulerede økosystem

Da mennesket begynder at dyrke jorden, fjernes dele af den naturlige vegetation ( og dyreliv) og erstattes af enkelte kulturplanter. => større og mere sikkert fødegrundlag -> større befolkningstilvækst.

Det transformerede økosystem

Naturen trænges tilbage i takt med at mennesket opdyrker større og større arealer.

Kombinationen af agerbrug og husdyrhold giver et større fødegrundlag og husdyrene bidrager med naturgødning til jorden, ligesom forskellige vandingssystemer giver mulighed for at forbedre de naturgivne ressourcer (nedbørsmangel)

I det moderne industrialiserede landbrug tilføres yderligere energi til økosystemet i form af maskiner, sprøjtemidler og kunstgødning. Hertil kunne også tilføjes import af fodderstoffer til husdyrene.

Illustrationen (fig. 4) viser hvordan menneskets tidligere var en del af naturen til nu at beherske og kontrollere naturen.

Landbruget som økosystem
Figur 4: Illustration af landbrugets historiske udvikling, fra det naturlige økosystem over det manipulerede til det transformerede økosystem. Samtidigt ændres landskabet fra et naturlandskab til et kulturlandskab.
af Otto Leholt Inspireret af Poul Brøndum m.fl.

Jordbunden og næringsstoffer

regnskoven - et naturligt økosystem Høj temperatur + fugtighed =>
Hurtig nedbrydning af DOM (Dødt Organisk Materiale) og frigørelse af næringstoffer, som hurtigt optages i plantevæksten
Der dannes ikke humus <=> jordbunden næringsfattig

+ gammelt kontinent (ingen istid) jorden er stærkt udvasket for mineraler og næringsstoffer.

Løvskoven - et naturligt økosystem Langsom nedbrydning af DOM => frigivelse af næringsstoffer -> Det nedbrudte DOM -> danner humus (jord / muld) som giver jordbunden den brune farve

I nordlige tempererede områder - nylig istid , jorden indholder mange sedimenter og mineraler og dermed næringsstoffer

kornmarken - et transformeret økosystem I landbruget fjernes næringsstoffer med høsten, og jorden må derfor tilføres næringsstoffer for fortsat at være frugtbar.

Husdyr ( kvæg, køer, svin og heste ) har traditionelt leveret naturgødning til jorden.

Efter 1950 bliver kemisk fremstillet gødning ( kunstgødning / handelsgødning) den foretrukne form for gødning.

Opgaver, vejledning og links