Ottos geografi noter til HF
Global opvarmning
Global opvarmning og klimaforandringer

Log på Teams : teams.microsoft.com med dine skole email /bruger navn og kode. | Vejledning til MS Teams for elever | Covid-19 og dig!

Klimaforandringer

Begreber:

Du skal kende til følgende begreber:
  • Naturlige CO2 kredsløb(-hyppighed)
  • Atmosfærens strålingsbalance, kortbølget og landbølget stråling og albedo
  • Den naturlige drivhuseffekt og drivhusgasserne
  • Korrelation mellem CO2 og temperatur KONTRA kausalitet
  • Positive- og negative feedbackmekanismer (tilbagekoblingsmekanismer)
  • Vedvarende energikilder , dansk energi- og klimapolitik

Kompetencer

Du skal gerne kunne:
  • Beskrive det naturlige kulstofkredsløb
  • Beskrive atmosfærens energibalance og drivhuseffektens betydning for denne
  • Diskutere forskellige årsager til det stigende CO2 udslip
  • Analysere korrelationen mellem atmosfærens CO2 koncentration og temperaturudviklingen
  • Analysere forskellige positive og negative feedbackmekanismer (tilbagekoblingsmekanismer) i klimasystemet
  • Vurdere hvorfor CO2 udslippet varierer meget fra land til land..?
  • Vurdere hvad der kan gøres for at nedbringe CO2 udslippet , samt
  • Vurdere hvorfor dette er lykkedes i nogle lande (f.eks. Danmark) og ikke i andre (f.eks. USA).

Naturvidenskabelig metode

Du gerne kunne:
  • Forstår hvilke hypoteser, observationer og data som ligger til grund for teorien om
    "en menneskeskabt global opvarmning"
  • Vurdere præmisserne bag denne teori, dvs. hvilke præmisser kan siges at være sande eller tvivlsomme..?
  • Særligt interessere elever , kan læse mere på siden om vidnenskabsmetoder

Teori - CO2 og Drivhuseffekten

Kulstofkredsløbet

Model af kulstofskredsløbet
Figur 1: Model af kulstofskredsløbet med angivelse af Gigaton kulstof / år

1) Hvilke naturlige biologiske processer indgår kulstof i ?

2) Hvor stort er det menneskelige bidrag til atmosfærens CO2 indhold?

3) Hvilke af de nævnte tal værdier i modellen tror du man kender med størst sikkerhed?

Mere detaljeret model af kulstofskredsløbet

Drivhuseffekten

Model af kulstofskredsløbet
Figur 2: Simpel model af atmosfærens strålingsbalance

4) Forklar ud fra modellen hvad der menes med den 'naturlige drivhuseffekt'

5) Hvilken rolle spiller CO2 i atmosfærens strålingsbalance (klimasystemet) ?

6) Hvad ville gennemsnitstemperaturen være på jorden uden den naturlige drivhuseffekt?

7) Hvad er den vigtigste drivhusgas ?

8) Hvilke andre drivhusgasser findes der?

Svar ...

  • atmosfærens drivhusgasser tilbageholder størstedelen af jordens langbølgede varmestråling
  • Co2 er en drivhusgas - og bidrager derfor til drivhuseffekten
  • Uden drivhuseffekten ville temperaturen være 33 ° koldere = - 18 ° C
  • Vigtigste drivhusgas er vanddamp og skyer.
    Drivhusgasserne og deres andel af den samlede drivhuseffekt:
    Vanddamp = 50 %, skyer = 25 %, Co2 = 20 %, øvrige 5 %.
  • H20, CO2 , CH4, 03.

Strålings- og energibalancen

Atmosfærens energi - og strålingsbalance - af Otto Leholt
Figur 3: Model af atmosfærens strålingsbalance ( af Otto Leholt) Tidligere anvendt : Alverdens Geografi s. 55
9) Hvilke former for stråling indgår i atmosfærens strålings- og energibalance?

10) Find den naturlige drivhuseffekt i modellen?

11) Kan du bruge tallene til at illustrere (dokumentere) at det ville være koldere uden den naturlige drivhuseffekt?

12) I et varmere klima - hvilke af tallene ville så ændre sig?

Svar ...

  • kortbølget indstråling fra solen og langbølget varmestråling fra jorden.
  • langbølget varmestråling er '118' mens absorberet indstråling kun er '48' <=> udstråling > indstråling
  • mindre reflektion (albedo) fra jordoverfladen (7) , større absorbation (48), større udstråling (118) og større drivhuseffekt (100)

De vigtigste data bag den globale opvarmning

Temperaturstigningen siden 1850

Global gennemsnitstemperatur 1850-2016
Figur 4: Global gennemsnitstemperatur 1850-2016 - afvigelser fra referenceperioden

kilde

"Den rygende pistol" i klimadebatten!

13) Hvordan skal figuren aflæses ?

14) Hvor meget er den globale gennemsnitstemperatur steget siden 1860 ?

15) Hvilke usikkerheder eller kritikpunkter er der rejst imod denne temperaturkurve?

16) Hvordan vil du vurdere den viste temperaturstigning i forhold til de naturlige klimaudsving som er vist i figur 5 (nedenfor). Hvilke konklusioner kan man drage på den baggrund?

Naturlige klimavariationer de sidste 11.000 år

KLimaet i de sidste 10.000 år
Figur 5: Klimaforandringer siden sidste istid (kilde:Jimmy Mangelsen m.fl s. 27)

Svar ...

  • 0 = gennemsnitstemperaturen i referenceperioden (1961-90) som er ca. 15 ° C
  • 0,8 ° C siden 1860
  • Færre målestationer tilbage i tiden, målinger koncentreret i byområder, meget få målinger fra oceaner og arktiske områder. Hvad er egentlig en global gennemsnitstemperatur og hvad er 'normalt' ?
  • Siden istidens afslutning har der været perioder med koldere (Den lille istid) og varmere temperaturer (Middelaldervarmen) end det der i dag anses som 'normalen' (=15 ° C). Disse klimaændriger tilskrives ikke CO2 eller mennesket. Temperaturstigningen på 0.8 ° C siden 1860 kan derfor udemærket ligge indenfor de normale klimavariationer som kendes siden istiden.


SPØRGSMÅL 17-18 - se nedenfor

Temperatur og Co2 gennem 400.000 år

CO2 og temperatur gennem 400.000 år
Figur 7: Data fra iskerneboringer i Vostok på Antarktis (1996), som viser atmosfærens CO2-indhold og temperaturen gennem 414.000 år. Man borede ned til 3300 m.

19) Hvilket niveau har atmosfærens Co2 koncentration ligget på i gennem de sidste 400.000 år?

20) Hvordan skal temperaturkurven læses ..?

21) Hvor store har temperaturudsvingene været igennem disse år?

22) Hvad har været karakteristisk for varme og kuldeperioderne?

23) Er der en sammenhæng / Korrelation mellem CO2 og temperatur?

24) Hvad er kausaliteten ( årsags-virkningsforholdet. Altså hvad er årsag og hvad er virkning?

25) Hvilket spørgsmål rejser kurven om CO2 koncentrationen variationer over de sidste 400.000 år?

26) Find i jeres tekst ( s.20) et argument for en anden kausalitet i ovenstående data !

Svar ...

  • CO2 svinger mellem 180 til 300 ppm.
  • Temperaturkurven er afvigelser i forhold til nutiden ( = 15 ° C)
  • Fra 2-3 ° varmere (varmeperioder) til 5-7 ° koldere (istider) end i dag
  • Lange istider på ca. 100.000 år - og korte varmeperioder < 10.000 år
  • Ja tydelig sammenhæng ( korrelation) mellem temperatur og CO2
  • Kausalitet: Co2 styrer temperaturen ( Al Gore m.fl)
  • Men hvorfor stiger og falder CO2 niveauet ...???
  • Alternativt: temperaturen stiger før CO2 niveauet.
    I et varmere klima vil oceanerne optage mindre CO2 fra atmosfæren, hvorfor CO2 niveauet i atmosfæren stiger. Omvendt i et koldere klima.

Co2 stigningen siden 1958

Co2 koncentrationen siden 1958 - Keeling - kurven
Figur 8: Co2 koncentrationen 1958-2019 målt på Mauna Loa, Hawaii. ("Keeling - kurven")
Dagens CO2 koncentration
Animation af Keeling Kurven

26) Hvorfor er der årlige udsving i CO2 koncentrationen som vist i figuren herover ?

27) Hvad er bemærkelsesværdigt ved CO2 koncentrationen i dag - sammenlignet med tidligere?

28) Hvor mange % højere er CO2 koncentrationen i dag end den har været gennem de sidste 400.000 år?

29) Prøv at sammenholde denne kurve med temperaturkurven i figur 4. Kan kurven i figur 8 forklare hele eller dele af temperaturkurven?

30) Se figuren herunder - hvad er der som kurven vil illustrere? Viser kurven en korrelation eller en kausalitet?

CO2 og temperaturer de sidste 150 år

Svar ...

  • fotosyntese i sommerhalvåret = optagelse af CO2 fra atmosfæren
  • CO2 niveauet har ikke været over 400 ppm de sidste 400.000 år
  • ca 33 % højere CO2 niveau i dag
  • Ja - der er umiddelbar korrelation mellem temperaturkurven og CO2 udledningerne efter 1960
31) Hvilke hypotese kan opstilles på baggrund af det foregående (figur 1 - 8)

En hypotese ...

  1. Drivhuseffekten er afgørende for jordens klima
  2. Co2 er en drivhusgas
  3. Der er korrelation mellem CO2 og temperaturer i de sidste 400.000 år
    kausalitet: CO2 styrer temperaturen ! (måske)
  4. CO2 koncentrationen i atmosfæren er steget fra 300 -> 400 ppm.
  5. Det øgede CO2 niveau skyldes menneskets brug af fossile brændsler
  6. Den globale gennemsnitstemperatur er steget siden 1860 med 0.8 g. C
  7. Hypotese:
    En menneskeskabt drivhuseffekt / global opvarmning p.g.a. CO2 udledning
Hypotesen er sand for så vidt som præmisserne i de enkelte argumenter er sande.

Én væsentlig præmis er her, at drivhuseffekten er den vigtigste faktorer i klimasystemet og Co2 er vigtig for drivhuseffekten.

En anden præmis er, at at CO2 niveauet er årsag til (styrer) temperaturudviklingen i de sidste 400.000 år ( figur 7)

En tredje præmis er, at den opvarmning på 0.8 g der er sket siden 1860, er menneskeskabt og ikke blot en naturlig klimavariation ( jvnf fig 5)

Det er en eller flere af disse præmisser som 'skeptikerne' er ...skeptiske overfor.

Beviserne på global opvarmning

Beviser på global opvarmning:

Nedenstående observationer fremhæves almindeligvis som beviser eller indikationer (indicier) på global opvarmning. Se f.eks. NASA's liste over beviser på global opvarmning.

Enhver naturvidenskabelig undersøgelse er forbundet med fejlkilder / usikkerheder , som her er angivet efter de enkelte observationer.

1.

Den globale gennemsnitstemperatur er steget med ca. 1,0 ° C siden 1860
  • Den globale gennemsnitstemperatur ...hvad er det?
  • Temperaturkurven 1860-2018:
    Er en stigning på 0.8 -1.0 ° C ekstraordinært, altså udenfor de naturlige variationer?
  • Opvarmningen siden 1860 bør ses i relation til tidligere variationer (den lille istid 14-1800, middelaldervarmen 1000-1300)
  • Proxy-data (iskerner m.v.) men ingen præcise / direkte målinger af atmosfærens temperatur før det 20. årh.

2.

Atmosfærens CO2 koncentration er steget fra 315 -> 415 ppm siden 1958!
  • Korrelation mellem CO2 og temperatur er ikke det samme som kausalitet!

    I de sidste 400.000 år har CO2 ikke styret klimaet, men været en respons på et varmere eller koldere klima.

  • Er CO2 den vigtigste faktor i klimasystemet?
    <=> Klimasystemet som et simpelt linært system (Co2 -> temperatur)
    Omvendt kan klimasystemet bedst beskrives som et kompliceret dynamisk eller endog kaotisk system med mangfoldige feedback-mekanismer (aresoler, skyerne, oceanerne, plantevækst mv)
  • Det er ikke klart hvilken rolle andre faktorer spiller for klimaet. Det gælder f.eks. solaktiviteten (solpletter), vulkanudbrud og oceanstrømmene (El Nino effekten)?

3.

Vandstanden i verdenshavene er steget med 24 cm i 20.årh. (= 02,4 mm pr.år)

4.

Varmere oceaner
  • Hvis havtemperaturen stiger, optager oceanerne mindre CO2 ...!

5.

Isafsmeltning på Antarktis

6.

Isafsmeltningen på Grønland og Arktisk / ishavet

7.

Flere tilfælde af ekstremt vejr (orkaner, oversvømmelser, tørke, varmerekorder)

8.

Gletscherne formindskes

9.

Forsuring af oceanerne -> ødelæggelse af korallerne

10.

Længere vækstperiode

  • Vil alt andet lige føre til øget fotosyntese og større optagelse af CO2 fra atmosfæren

Beviser på hvad ...?

  • Alle disse observationer er forventlige i et varmere klima
  • Observationerne er derfor beviser på at der sker en global opvarmning
  • Men de er ikke nødvendigvis beviser på at dette skyldes CO2 eller andre menneskelige påvirkninger.
  • Observationer af ekstremt vejr, isafsmeltning, havvandsstigning m.v. bør sammenholdes med / relativeres til hvad der tidligere har været gældende
  • IPCC's rapporter underspiller den videnskabelige usikkerhed om menneskets påvirkning af klimasystemet
  • Man kan ikke kvantificere (sætte tal på) hvor STOR den menneskelige påvirkning af klimasystmeet egentlig er!

Klimasystemet og Feedback-mekanismer

Klimasystemet - sammenhænge

Klimasystemet - nogle sammenhænge
Model af klimasystemet - nogle sammenhænge

Modellen kan illustrere de mange elementer som udgør vores samlede klimasystem. De enkelte elementer i klimasystemet er mere eller mindre forbundne og påvirker i højere eller mindre grad hinanden.

Man taler derfor om "feedback-mekanismer" eller "tilbagekoblingsmekanismer" i klimasystemet. Hvor ændringer af én variabel enten kan forstærke (positiv feedback) eller modvirke (negativ feedback) den globale opvarmning.

Klimasystemet - et kaotisk system

Klimasystemet er altså et overordentlig kompleks system. Nogle har beskrevet klimasystemet som et 'kaotisk system' dv.s at en lille ændring et sted i systemet kan resultere i store og uforudsigelige og / eller irreversible ændringer andre steder i systemet.

Kan du evt. give et eksempel på en sådan 'kaotisk proces' i klimasystemet i relation til spørgsmålet om global opvarmning?

Se her..

  • en stigning af atmosfærens CO2 indhold fra 0,03% til 0,04 % vil ændre jordens klima -> afsmeltning af ismasser, havstigninger m.v.
  • en lille temperaturstigning kan udløse positive feedbackmekaismer -> som gør opvarmningen selvforstærkende
  • mere uforudsigelig er hypotesen om 'grønlandspumpen' , hvor global opvarmning kan føre til en ny istid på de norlige breddegrader !

Positiv feedback

Positiv feedback = at processen ( her opvarmning af atmosfæren) forstærkes

Negativ feedback = at processen ( her opvarmning af atmosfæren) svækkes

Positiv feedback i klimasystemet
Positiv feedback i klimasystemet

Et simpelt eksempel på positiv feedback i klimasystemet.

Find dette eksempel i modellen over atmosfærens strålingsbalance

Hvilke tal i modellen ville ændre sig som følge af globalopvarmning?

Negativ feedback

Et eksempel:

  • Når der afbrændes fossile brændstoffer (kul, olie, gas) frigives sodpartikler til atmosfæren
  • Sådanne sodpartikler fungerer som aresoler (ligesom støv og sand) og reflekterer sollyset <=>
  • Reducerer indstrålingen og dermed opvarmningen

Et andet eksempel:

  • Aresoler i luften tjener til at kondensere vanddamp
  • Flere aresoler + højere temperatur -> flere skyer
  • Skyerne reflekterer sollyset (øget albedo effekt) ->
  • Reducerer indstrålingen og dermed opvarmningen

Feedback-mekanismer i klimaet

Feedback mekanismer i klimasystemet
Feedback mekanismer i klimasystemet
Kilde: Willy Dansgaard ca 1978

Grønlandspumpen ...

20 min. video om Grønlandspumpen

Om Grønlandspumpen

Eksempler på feedback

Prøv med udgangspunkt i billederne her, at overveje hvilken effekt en global opvarmning vil have i forhold til de enkelte klimafatorer.

Vurder i hvert eksempel om der er tale om en positiv feedback ( som forstærker opvarmningen) eller en negativ feedback (som modvirker opvarmningen) eller eventuelt begge dele !!

Der er ikke nødvendigvis et endeligt / absolut svar på disse spørgsmål, men I skal først og fremmest bruge det til at forstå klimasystemets komplekse natur og de mange - ofte modstridende - sammenhænge og effekter den globale opvarmning har på forskellige elementer af klimasystemet.

Isdækket...

isdække og globalopvarmning
Isdækket og den globale opvarmning
Hvilken klimavariabel vil blive påvirket ved et reduceret isdække . Se f.eks. model af atmosfærens strålingsbalance.

svar ...

  • reflektion fra jordoverfladen reduceres (overflade albedo) <=>
  • mere sollys absorberes i jordoverfladen =>
  • øget varmestråling til atmosfæren => varmere klima
  • Positiv feedback

Fremskrivning af de forventede temperaturstigninger i slutningen af det 21. årh.
Bemærk at de største temperaturstigninger forventes i det aktiske område - pga positiv feedback fra isafsmeltninge

Oceanerne...

Oceanerne og globalopvarmning
Havet og den globale opvarmning
Hvad vil en opvarmning af oceanerne betyde for deres evne til at optage CO2 fra luften ?

Hvad vil det betyde for CO2 koncentrationen i atmosfæren ..?

svar ...

  • Varmere oceaner optager mindre CO2 fra luften <=>
  • øget CO2 koncentration i atmosfæren =>
  • øget drivhuseffekt => varmere klima
  • Positiv feedback

Skydækket...

Skydække og globalopvarmning
Skydække og den globale opvarmning
Hvordan vil et varmere klima påvirke mængden af skyer?

Hvordan påvirker skydækket atmosfærens energi- og strålingsbalance? Se f.eks. model af atmosfærens strålingsbalance.

svar ...

  • varmere klime -> øget fortdampning <=> øget skydække =>
  • øget naturlig drivhuseffekt fra skyerne = positiv feedback, men
  • skyerne reflekterer også sollys (= øget albedo) <=> negativ feedback
  • Hvilken effekt vil være stærkest ..???

Skov / plantevækst...

Skov / plantevækst og globalopvarmning
Skov / plantevækst og den globale opvarmning
Hvad vil en opvarmning betyde for udbredelsen af skov og plantevæksten?

Hvordan vil det påvirke atmosfærens CO2 indhold ?

svar ...

  • længere vækstperiode + øget plantevækst i tempererede og polare klimabælter <=>
  • mere fotosyntese <=> mindre CO2 i atmosfæren <=>
  • Negativ feedback

Tundraen ...

Tundraen og global opvarmning
Tundraen og den globale opvarmning
Opvarmning vil betyde optønning af tundraområderne.

Hvad vil dette betyde i for mængden af drivhusgasser i atmosfæren ..?

Hvordan vil opvarmningen påvirke plantebæltet (den naturlige plantevækst) i tundra områderne ?

Hvad betyder det i forhold til atmosfærens CO2 indhold..?

svar ...

  • Øget respiration fra den optøede jord / sumpområder =>
  • øget udslip af methan / CO2 ("methan-bomben") =>
  • øget drivhuseffekt <=> varmere klima = Positiv feedback, men
  • Øget plantevækst + fotosyntese <=> optagelse af CO2 => Negativ feedback
Hvad tror det disse feedback mekanismer betyder i forhold til:
  1. Forudsigelser af fremtidens klima ?
  2. Holdninger til klimaudfordringen?

Eksempel 1

Feedbackmekanisme eksempel 1
Eksempel på feedback mekanisme i klimasystemet

Eksempel 2

Feedbackmekanisme eksempel 2
Eksempel på feedback mekanisme i klimasystemet

Eksempel 3

Feedbackmekanisme eksempel 3
Eksempel på feedback mekanisme i klimasystemet

Eksempel 4

Feedbackmekanisme eksempel 4
Eksempel på feedback mekanisme i klimasystemet

Konsekvenser af globalopvarmning

Her og nu forandringer:

Ekstreme vejrfænomener:
  • Skybrud og oversvømmelser
  • Tørke
  • Skovbrande
  • Orkaner
  • Hedebølger
  • Kulde
Konsekvenserne af globalopvarmning
Model der viser konsekvenserne af den globale opvarmning
10 overraskende konsekvenser af den globale opvarmning

NOAH om konsekvenserne 7 min.

Det fremtidige klima i Danmark - 1. del 15 min.

Er det for sent at rede jorden? 5 min.

Hot Mess

Klima- og plantebælterne

Forskydning af klima- og plante-bælter mod nord:
  • Det tørre subtropiske klimabælte vil brede sig fra Middelhavsområdet mod nord
  • Det tempererede bælte vil fortrænge det Polare klimabælte
Ændrede betingelser for:
  • Plantevækst og dyreliv
  • Landbrugsproduktionen
  • Fiskeriet

Landbruget ....

»Det varmere klima gør, at man kan dyrke nye afgrøder såsom majs og få et højere udbytte. Dansk landbrug kan måske endda drage nytte af, at klimaforandringerne kommer til at ramme hårdere andre steder i verden end lige her,« fortæller professor Jørgen E. Olesen
»Canada har fået det varmere og udvider sit landbrugsareal i øjeblikket. Det er meget store arealer, der med det varmere klima er blevet egnet til landbrug.
»Så er det langt værre for landmændene i de amerikanske sydstater – der giver klimaændringerne allerede problemer. Så der er ved at ske et geografisk skift i områdernes egnethed til landbrug. De egnede områder rykker nordpå.«
(kilde) NOAH's klimaside

Dystopiske profetier …

  • Reduceret biodiversitet
  • Dyre- og plantearter uddør
  • Den 6. masseuddøen!
“The Truth: We are facing an unprecedented global emergency. Life on Earth is in crisis: scientists agree we have entered a period of abrupt climate breakdown, and we are in the midst of a mass extinction of our own making.”
Kilde: rebellion.earth

Civilisationens overlevelse ...

Men på lang sigt kan klimaændringerne efter flere og flere forskeres mening true selve den menneskelige civilisations overlevelse, hvis vi ikke handler nu. (kilde

We demand ... 1.5 min.

Om energiforbrug, CO2- udledninger og klimapolitik

Klimapolitik

Bæredygtighed

  • 1987 - FN's Brundtland rapport: "Vor Fælles Fremtid - om miljø og udikling"
  • Rapporten analyserer befolkingsudviklingen, den økonomiske udvikling og miljøproblemerne som én sammenhængende problemstilling!
  • Bæredygtighed som fælles princip for forskellige politikområder:

    Bæredygtighed = at vores livsstil / ressourceforbrug ikke må forringe ressourcegrundlaget, miljøet, naturen eller udviklingsmulighder for fremtidige generationer
  • 1992 - FN's konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro.

    Vedtager en Klimakonvention (uden bindende krav) hvis målsætning var:

    "at stabilisere drivhusgasserne på et niveau, som forhindrede en farlig menneskelig påvirking af klimasystemet"

Klimaaftaler - COP møder

  • 1997 - Kyoto-protokollen; reduktionsforpligtelser for Ilandene på udledning af drivhusgasser i forhold til 1990 udledninger

    Ulandene pålægges ingen reduktionsforpligtelser.

    USA tiltrædder ikke aftalen!

  • Juridisk aftale - men uden sanktionsmuligheder
  • Salg af CO2 kvoter mellem lande som ikke udnytter deres udledningskvoter og lande som overstiger deres udledningskvoter
  • Underskriverne af FN's klimakonvention mødes hvert år til de såkaldte COP møder (Conference of the Parties) hvor der forhandles om en ny aftale efter Kyoto aftalen

    Et tilbagevendende diskussionspunkt har været fordeling af reduktionsforpligtelser mellem ilande og ulande.

    USA m.fl. : Indien og Kina udleder mange GT CO2 og skal derfor forpligte sig!

    Kina, Indien m.fl. : Vi er mange mennesker og fattige - CO2 udledninger pr indb. små i f.h.t. USA m.fl.

  • dec. 2015 : COP 21 i Paris - indgås en ny juridisk bindende klimaaftale. Målsætning:

    at holde den globale temperaturstigning under 2 grader ( i forhold til referenceperioden) .

    < 2 ° C som "the tipping point" eller "Point of no return"

CO2 reduktion:
økonomi og teknologi

Problem: De 'nødvendige' reduktionskrav ( i forholdtil målsætning < 2 ° ) vil umiddelbart kræve
  • Store investeringer i grønne energikilder (sol, vind, vand, biogas m.v.)
  • Mindre økonomisk vækst / mindre ressourceforbrug <=> lavere BNP <=> mindre energiforbrug og dermed CO2 udslip
  • Grønneafgifter ( adfærdsregulerende afgifter) på energiforbrug m.v.

    <=> øgede forbrugerpriser

    <=> svækket konkurrenceevne ....

  • Bjørn Lomborg: reduktionskrav = spild af penge - effekten vil være umålelig.
    Brug istedet penge på klimatilpasning og bekæmpelse af konkrete udviklingsproblemer.

Geo-ingineering

  • Skabe kunstige skyer ...

    svolv i atmosfæren ... (øget albedo)

    gøde verdenshavene ...

    oplagre Co2 i undergrunden , m.v.

    Se Deadline DR2 17/03/2017

    Suge CO2 ud af atmosfæren -

Opgaver og links

Tekst & Opgaver:

Vi læser denne tekst:

Klimaforandringer og global opvarmning 30 s.

Spørgsmål til teksten

Opgaver m.v.

Opgave til 3 bilag | DOCX

Noter til IPCC's dokumentarfilm

Bilag 1 med vigtige data

Feedbackmekanismer i klimasystemet

CO2 udledninger - udvalgte lande / regioner

EKSAMENSOPGAVEN

I besvarelsen skal I bruge data fra climate.nasa.gov/evidence/

Vejledning eks. opgaven:

  • Opgaven besvares som en synopsis - dvs. med stikord til din mundtlige fremlæggelse ved eksamen.

  • Det er vigtigt at du kan bruge alle de vedlagte bilag i besvarelsen af opgaven!
    Ekstra bilag kan inddrages.

  • Husk at skrive data / tal fra aflæsning af bilag ind i synopsen

  • Lav gerne en indledning til fremlæggelsen, hvor du f.eks. præsenterer emnet og hvorfor det er interessant / relevant.
Global opvarmning - afsluttende noter

Uddrag af PPT - 4 slides

Avisartikler

Forskere giver Trump svar på klimapåstand ..

Den globale økonomi velfærd og sundhed ..

Vi kan ikke redde verden i de næste tre år..

Vejledning ( PPT / Video):

Global opvarmning (1. del)

Mere om feedback - fejlkilder m.v. (2. del)

Otto's video om globalopvarmning (1. del) (14 min) gennemgår de centrale figurer og modeller.

Otto's video om globalopvarmning (2. del) (14 min) mere om feedback , usikkerhed og data.

Har du tjek på den globale opvarmning ?