Ottos geografi noter til HF
Erhvervsgeo.
Landbrug og fødevarer - globale udfordringer

Dansk landbrug

Historie

Den danske landbrugsstruktur havde været uændret i århundreder og grænserne for forøgelse af produktionen under de eksisterende former var for længst nået.

Stigende efterspørgsel og priser, gjorde det rentabelt for såvel jordejere og fæstebønder at få ændret den eksisterende struktur.

Allerede i 1755 gav den enevældige konge tilladelse til en åben offentlig debat om landbrugets forhold. I 1786 nedsætter regeringen en landbokommision som skal udarbejde forslag til reformering af landbrugssystemet. I kommissionen sad bl.a. juristen Colbjørnsen og den højadelige Ditlev Reventlow.

Landboreformerne 1780'erne

Mål: at forbedre bøndernes kår og der igennem øge produktiviteten og dermed landets samlede velstand og eksporten af landbrugsvarer

Midler:

  • Udskriftningen (bondens jord samles i ét sammenhængende stykke)
  • Udflytning -> enkelte bøndergårde flytter ud fra landbyen (enkeltgårdsbebyggelser). Præger dansk kulturlandskab i dag.
  • Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, og hoveriets omfang reguleret.
  • Mange godsejere vælger at sælge jorden til bønderne som hermed gik fra at være fæstebønder -> selvejerbønder = selvstændig erhvervsdrivende
Følger:

  • Øget landbrugsproduktion / velstand på landet
  • Faldende dødelighed
  • 1815 - 1. skolelov om undervisningspligt
  • 1830'erne - Højskolerne oprettes
  • 1849 - Ny Grundlov giver stemmeret til bønderne (demokrati)

Årslev landsby 1786 og 1795

Landboreformerne i Danmark
Figur 5: Årslev landsby før og efter landboreformerne. Jorden er udskiftet og nogle af gårdene er flyttet ud fra landsbyen
  • 1870'erne - kornkrisen pga billigt korn fra USA - Australien ->
  • omlægning af produktionen fra vegetabilsk -> animalsk
  • 1880'erne - Oprettelse af andelsmejerier og andelsslagterier <=>
  • øget forarbejdning af landbrugets råvarer <=> værditilvækst
  • = Danmarks industrialisering
  • Partiet Venstre - bøndernes parti i Rigsdagen

Frihedsstøtten

Landboreformerne i Danmark
På østsiden står der:
"Kongen kiendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov giver Kierlighed til Fædreland mod til dets Værn lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held"

På vestsiden står der:
"Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe Lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig Borger lykkelig"

Dansk landbrug efter 1950

Landbrugets samfundsmæssige betydning
Figur 6: Mindmap - Dansk landbrugs samfundsmæssige betydning
OBS: Kultur-aspektet var ikke medtaget i noterne i timen

Overvej hvilke positive og negative historier der kan fortælles om dansk landbrug i dag ?

Landbruget - mellem natur og samfund

landbruget - mellem samfund og natur
Figur 9.1 Som et af de få erhverv er landbruget underlagt såvel naturmæssige som samfundsmæssige forhold, som er afgørende for produktionens størrelse og dermed indtjeningen.

Produktionsfaktorerne:

produktionsfaktorer
Figur 7: De tre faktorer som bidrager til produktionen:

jord, arbejdskraft og kapital

Effektivitetsmål

  • Arbejdsproduktivitet=
    produktion pr beskæftiget
  • Arealproduktivitet=
    Produktion pr arealenhed / hektar
  • Rentabilitet (forrentning)=
    % vis forrentning af investeret kapital

Strukturudviklingen efter 1950

Begrebet strukturudvikling - henviser til de ændringer som dansk landbrug har gennemgået efter 1950, hvor landbrugsproduktionen bliver koncentreret på færre og større brug / enheder (landbrug)

Samtidigt med strukturudviklingen er der sket en stigende specialisering , hvor landmændene koncentrerer sig om ét produkt.

  • Færre, men større bedrifter
  • Færre beskæftigede
  • specialisering
  • + øget produktivitet i form af

    # arbejdsproduktivitet ( pga. mekanisering -> automatisering)

    # arealproduktivitet ( pga. kunstgødning, pesticider og forædlede kornsorter)

  • Stigende koncentration - dvs. korn - og husdyrproduktionen finder sted på færre og større bedrifter

Dynamikken bag ..

  • Stigende produktion -> prisfald -> mindre indtjening/ overskud til bønderne ->
  • De fleste opgiver erhvervet -> jorden opkøbes af de resterende ->
  • Stordriftsfordele (masseproduktion) <=> lave omkostninger pr produceret enhed ( kg kød, korn, liter mælk)

To billeder

Et dansk landbrug omkring 1950
Samme bedrift ca. 1980

Produktionens anvendelse

Landbrugsproduktionen anvendes i princippet til tre formål:

1) Menneskeføde

2) Husdyrfoder

3) Non-food / cash-crops
(landbrugsprodukter som ikke er basale fødevarer)

Dokumentation / data

  • Find eksempler på denne strukturudviklingen i tabellen nedenfor
  • Find de tre produktionsfaktorer i tabellen - og beskriv hvordan anvendelsen af hver af de tre faktorer har ændret sig over tid.
  • Find i tabellen to tal som kan bruges til at beregne arbejdsproduktiviteten..
  • Find ligeledes ét (eller to) tal som kan beskrive udviklingen i arealproduktiviteten...
  • Beregn koncentrationen (antal dyr pr. bedrift) af mælkekvæg og svin
Strukturudviklingen 1950-2010
Figur 8: Strukturudviklingen i dansk landbrug 1950-2010

Dansk landbrug 2017

Dynamikken bag strukturudviklingen

Markedsmekanismerne ...

Landbrugets indtjening er delvist bestemt af markedsmekanismerne.
Markedsmekanismerne fastlægger prisen på en vare som et resultat af udbud og efterspørgsel.

Når produktionen (udbuddet) af landbrugsprodukter over tid stiger mere end forbrugernes efterspørgsel, så vil de priser som landmanden kan få være faldende.
Dette er illustreret i nedenstående figur.

Pris - og omkostningsklemmen:

pris-omkostningsklemme
Figur 9: Pris og omkostningsklemmen - viser udvikling i markedspris og konsekvenser for fortjenesten

Stordriftsfordele

Ved at udvide produktionen, større jordarealer, større besætninger ( antal køer, svin etc.) opnår landmanden den såkaldte stordriftsfordel.

Stordriftsfordelen betyder at omkostninger pr. produceret enhed ( kg. korn, kg. kød , liter mælk etc) kan reduceres.

Dermed kan landmanden sikre sig et fortsat overskud / fortjeneste selvom markedspriserne er faldende ( jvnf. fig 9)

Opgave 2 - Dansk landbrug

Landbrug, økologi & miljø

Det økologiske landbrug

Økologiske landmænd i Dk - areal og bedrifter
Økologiske landmænd i Dk - areal og bedrifter.
Ca. 10 % af danske landmænd er økologiske

Økologisk produktion er kendetegnet ved:

  • Kunstgødning og pesticider bruges ikke
  • Husdyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd
  • Husdyrene har god plads i staldene
  • Husdyr skal kunne komme ud i det fri – på græsmarker, i hønsegårde mv.
  • En række indgreb på husdyr ikke er tilladt, fx klipning af haler hos grise og trimning af næb hos høns.
  • Meget restriktive regler for brug af medicin til husdyr
  • Genmodificerede planter og mikroorganismer (GMO) anvendes ikke
  • Brug af færrest mulige tilsætningsstoffer ved forarbejdning af økologiske fødevarer.
Kilde: www.lf.dk/viden-om/oekologi/om-okologi

Fordele - ulemper

økologisk-kontra-konventionelt
økologisk-kontra-konventionelt

Landbruget i global perspektiv

EU's landbrugspolitik

Princippet i EU's prispolitik overfor landbruget
Princippet i EU's prispolitik overfor landbruget
EU's traditionelle landbrugspolitik har været stærkt kritiseret for

1) prisstøtten (mindstepriserne) skabte en overproduktion i EU

2) som med eksportstøtte blev eksporteret til udviklingslandene og her udkonkurrerede de lokale landbmænd

3) at holde ikke medlemslande ude fra EU markedet ved hjælp af EU's toldmure

Den traditionelle prisstøtte er dog under afvikling siden 2004 - hvorefter støtten i stigende grad gives til landmanden eller jorden og ikke til produktionen:

landbrugsstøtten-ændres
Siden århundrede skiftet er landbrugsstøtten gradvist blevet flyttet fra støtte til produktionen (mindstepriser) til at støtten gives til jorden (hektartilskud) og indkomststøtte til landmanden.

Man kan sige at landmanden i dag ikke kun ses som en producent af landbrugsvarer men tillige en 'naturforvalter'

Opgaver, vejledning og links